Invitation – Medlemsmøde

 

———————————————————————————————————

Mandag den 9. marts 2015 – Kl. 19:00 – 21:00.
Det gl. rådhus, Stændertovet, 4000 Roskilde

Aftenens program:
1. Temafordrag om Tupilakker
2. Verdenspræmier på Just Andersen samling

Tema: Tupilak – Magiske figurer fra Grønland foredrag af Birte Haagen
Ved tupilak [Dupilak] forstås små mystiske, delvist groteske figurer fra den grønlandske
inuitkultur. På grønlandsk betegner ordet tupilak en forfaders sjæl eller ånd.

Just Andersen er meget inspireret heraf, hvilket ses i mange af hans arbejder.

Birte Haagen

Birte Haagen

Birte Haagen – f. 1947
Er uddannet antropolog og har siden slutningen af 1960´erne været optaget af Grønland. Hun kom første gang dertil i 1971 som deltager i et tværfagligt samfundsforskningsteam. Hun følte sig straks hjemme og siden er det blevet til 15 besøg i Grønland, dels som forsker og researcher, dels som underviser og udstillingsarrangør.

Senere blev hun knyttet til Nationalmuseets Etnografiske Samling i København. Her var hun i 1982 medvirkende ved udstillingen af Aron fra Kangeqs akvareller, som derefter blev sendt tilbage til Grønland.

Fra 1984 og til dets nedlæggelse i 2001 var hun museumsinspektør ved Grønlandssekretariatet på Nationalmuseet. Her var hun ansvarlig for en ny registrering af de grønlandske genstande og andre kulturværdier, der blev tilbageleveret til Grønland.

Identitet og identitetsdannelse har altid haft hendes store interesse og i kunst ser hun dette generelle tema komme stærkt til udtryk. Ved at ty tilbage i den grønlandske historie og mytologi opnår de moderne grønlandske kunstnere et ståsted og en stolthed, som afspejles i deres værker.

Birte Haagen udgave bogen Tupilak i 2014. I denne bog fortælles hvad en virkelig tupilak er – og historien om de små, groteske figurer, lavet af hvaltand, træ, fedtsten eller rensdyrstak.

Birte Haagen udgave bogen Tupilak i 2014.
I denne bog fortælles hvad en virkelig tupilak er – og historien om de små, groteske figurer, lavet af hvaltand, træ, fedtsten eller rensdyrstak.

Køb bogen ”Tupilak” af Birte Haagen på aftenen, og få den signeret.
Tilbud kr. 200,- boghandlerpris kr. 250.
———————————————————————————————–

Verdenspræmiere – Udstilling af Just Andersens proptrækker,
– den største samling der findes i verden.

Vores medlem Steen Nielsen, er storsamler af proptrækkere, har over 1.200 proptrækkere.
Steen har formået, at skabe den største samling af Just Andersen proptrækkere til dato. og viser os sin unikke samling, denne aften også.

Formand Poul Erik Bermann vil i forbindelse med udstillingen holde et lille foredrag om Steens samling, og Steen vil berige os med sin tilgang til proptrækker ”samlemanien”. Steen har altid prøvet at undgå at blive samler. Som 18 årig var det dog ved at gå galt – Steen købte indenfor 1 år 3 Nimbus motorcykler og 3 sidevogne. Det blev for meget.

Sidenhen kom hans interesse for proptrækkere snigende. De fyldte mindre og kunne bruges til noget fornuftigt.

TILMELDING
Af hensyn til arrangements afholdelse, skal vi have en tilmelding, inden den 4. marts 2015 kl. 23.59 på
jk@just-andersen.dk eller på 20 26 49 40

Entré kr. 50,- betales ved indgangen, i entréen er der et glas rødvin af Chateau Vignelaures førstevin.  Der vil også være muligt at købe vine fra Chateau Vignelaure. Husk, at overskuddet ved køb af vine fra Chateue Vignelaure, som gå ubeskåret til udgivelse af Just Andersen bogen.

OPFORDRING
Ved alle arrangementer opfordres I til at medbringe jeres private JUST ANDERSEN genstande til kvalificeret bedømmelse. Denne aften har vi særlig fokus på proptrækkere…

Arrangør: Just Andersen Selskabet af 13. juli 2012

—————————————————————————————————–

Dette indlæg blev udgivet i Just Andersen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.