Deltag i stor Just Andersen aften med Vinmenu, Udstilling & Foredrag


Onsdag den 18. marts 2015, Kl. 18:30 – ca.21:45
Strandmøllekroen, Strandvejen 808, 2930 Klampenborg

Se invitation til foredrag og middag på Strandmøllekroen den 18. marts 2015

071014_stue med genstande_1

 

 

 

 

Aftenens program: 

Middag,
-sublim vinmenu sammensat af Nicolas Dahl og hans team
Foredrag,
-og senest nyt om Just Andersen og Just Andersen A/S v/Poul Erik Bermann
Udstilling og Foredrag,
-ved Steen Nielsen og helt nye vinkler fra verden om proptrækkere fra JA

HUSK TILMELDING til 2026 4940 eller peb@just-andersen.dk 
Senest den 15. marts 2015

Strandmøllekroen   Just Andersen Stuen

Strandmøllekroen
Just Andersen Stuen

3 retters vinmenu som Nicolas Dahl tilbyder os ser ud som følger:
Forret: Stenbiderrogn med kål, syltet kinaradis, strandportulak og syrnet fløde
Hovedret: Stegt fasan med Foie Gras terrin med confiteret and, ramsløgskapers, jordskokkompot og jordskoksauce
Dessert: Mørk chokolademousse med kakaonips, solbær som syltet og luftig samt øllebrødsiscreme
Pris for 3 retters menu, vinmenu, foredrag og udstilling kr. 495,-

Foredraget om Just Andersen – Just Andersen A/S
v/ Poul Erik Bermann, stifter af og formand for Just Andersen Selskabet af 13. juli 2012.

Tilhørere til foredraget vil få et grundigt indblik i, hvem den sublime multikunstner/billedhugger Just Andersen/Ib Just Andersen er, lige fra hans fødsel(1886) på Diskoøen i Grønland til hans død(1943) i Glostrup.

Just Andersen var en meget produktiv og eftertragtet kunstner. I sit eget værksted udfordrede han de etablerede og anerkendte designere og sølvsmedeværksteder. Han startede virksomheden Just Andersen i 1915, da han af Mogens Ballin fik tildelt opgaven, at udføre et nyt alter i Sakraments Kirken, Nørrebrogade i København.

Indtil Just Andersen A/S lukkede i 1984 var personligheder som, Arje Griegst, Astrid Fog, Nanna Ditzel, Henning Koppel, Elna Borch, Gudrun Laursen, Sigurd Forchhammer og mange flere tilknyttet værkstedet.

Hvorfor gik den berømmelse, som Just Andersen havde ved sin død, i glemmebogen? 

Udstilling og foredrag om Just Andersens proptrækker,
-den største samling der findes i verden. v/Steen Nielsen

Vores medlem Steen Nielsen, er storsamler af proptrækkere, har over 1.200 proptrækkere. Steen har formået, at skabe den største samling af Just Andersen proptrækkere til dato. og viser os sin unikke samling, denne aften også.

Steen vil berige os med sin tilgang til proptrækker ”samle manien”.
Steen har altid prøvet at undgå at blive samler. Som 18 årig var det dog ved at gå galt – Steen købte indenfor 1 år 3 Nimbus motorcykler og 3 sidevogne. Det blev for meget.

Sidenhen kom hans interesse for proptrækkere snigende. De fyldte
mindre og kunne bruges til noget fornuftigt.

 Just Andersen

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Just Andersen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.